Hammeren, som søm kan slås i med, kan også slå hoveder! Alt hvad der
er nyttigt, er også skadeligt, så for at svare på dit spørgsmål,
så må man sige at open-source (åben kildekode) også er skadeligt. Man
kan ikke have det ene uden det andet. Det er dog alt andet end entydigt,
hvornår og hvorfor det er skadeligt, da dette næsten skifter fra
situation til situation. Det kan kun bedømmes fra sag til sag. Jeg har
læst eksempler på sager, der næsten er ens, men hvor den ene sag gik
bort med blodnæse, mens den anden red højt igennem. Oftest synes det at
være et spørgsmål om snilde, købmandens hoveddyd.
On Fri, Nov 04, 2005 at 02:06:51PM +0100, Rene Jensen wrote:
> Jeg har den seneste tid tænkt en del over de bredere politiske
> perspektiver med hensyn til open source versus traditionelle
> forretningsmetoder.
>
> På den ene side ser jeg det ikke som rimeligt, at en håndfuld firmaer
> dominerer billedet. Den officielle udgave lyder ganske vist, at fri
> konkurrence ansporer til diversitet og nichesøgning. Måske, men der
At konkurrence skulle lede til diversitet og nicher er en påstand, som
endnu ikke er påvist. Der kan nemlig også let argumenteres for det
modsatte, som du selv henviser til. Fri konkurrence er et præmis for
kapitalens frie bevægelse, men kapitalens frie bevægelse har ingen
korrespondens med _din_ frihed eller nogen andens end kapitalejeren
på toppen af pyramiden! Historien viser, at det faktisk er den samme
håndfuld firmaer (med enkelte undtagelser), som har domineret industrien
siden industriens begyndelse. De flyder så at sige på "overfladen"
af markedet. Dette er i sig selv ikke nødvendigvis dårligt, blot een
indretning af verden, blandt andre.
> foregår altså en bevægelse IMOD en stor pluralitet af virksomheder,
> sikkert forbrugernes krav om et overskueligt marked: Når Bonde-Jens skal
> handle, skelner han ikke stort mellem størrelsen af grønttorvet og det
> globale marked.
Fin oberservation! Faktisk foretrækker den moderne urbaniserede
bonde nok stadigvæk en dims med nogen (ikke for mange) knapper,
som ikke foranlediger nogen tvivl om dens brug. Min far ville ikke
have den fjerneste interesse i computere, hvis det ikke var fordi,
han kunne spare lidt på telefonregningen og bruge maskinen til
slægtsforskning. Styresystemet er for ham et problem, han skal uden om
(og med god ret, hvis du spørger mig), ikke noget han "bruger" i sig
selv. De fleste mennesker foretrækker en transparent brugerflade og
ikke noget, der overhovedet kan identificeres som sådan, da det jo så
kommer i vejen for det _egentlige_, de gernel vil! Jeg hører stadig
klager fra folk, der burde vide bedre, hvor "besværligt" Linux er at
installere, men ingen tænker over, at Windows fx ikke er det mindste
lettere at installere! Fordelen ved at smelte programmel og maskinel
sammen er svær at overse. Familiaritet og filosofi betyder naturligvis
også en hel mængde.
> På den anden side, føler jeg heller ikke at open-source universet er
> særlig venligt indstillet, når det kommer til at være forstående for, at
> en del mennesker prøver at tjene til deres families underhold på et i
> forvejen presset marked.
Det grundlæggende dilemma, hvordan man sørger for både incentiv og
langtidsholdbar stabilitet ifm. åben kildekode og frit programmel er
et uløst problem. De mest hårdnakkede idealister (fx RMS) mener ikke,
det er noget problem, men at mængden af programmører enten vil blive
reduceret til en relativts lille mængde, som kan forsørge sig selv
ved vedligeholdelsesopgaver - eller at vi alle bliver programmører
selv i en eller anden forstand (en gammel utopi, der har overlevet
fra halvfjerdserne og firserne af). Der er også dem, der mener, at
frit programmel kun egner sig til infrastruktur, og at der er penge
at hente på applikationerne på toppen, men her er problemet, at hvad
der er systemprogrammer, og hvad der er applikationsprogrammer, er et
noget flydende begreb som så meget andet i denne branche. Ordet selv,
"software", antyder noget blødt og intangibelt, som du altså ikke kan
sælge som et fysisk produkt. Den bedste måde at gøre det fysisk på,
er faktisk at skifte til fabrikation af maskinel, jfr. Appels genistreg
med at gøre "afspilleren" i computeren fysisk og håndterbar i form af
en "iPod", men selv den ide er ikke uproblematisk. Et "lille" projekt,
der faktisk har et programprodukt, det er lykkedes at sælge, er fx
OpenBSD. Cygwin er et andet tilfælde, men der er ikke for mange af dem.
> Da samtidig de fleste FOSS projekter kun når et hobby- eller
> amatør-niveau ender de i sidste ende med at udkonkurrere de svageste
> virksomheders forsøg på at lave produkter, men uden at rykke meget ved
> Adobes, Microsofts, Suns og de andres førerposition, (blandt andet af
> ovennævnte årsager - 99% af forbrugerne ignorerer simpelthen de små
> produkter og amatørprojekter)
Det er før blevet foreslået, at frit programmel faktisk er med til at
_fastholde_ defacto monopolerne! IBM har fx også åbent indrømmet,
at de er totalt ligeglade med Linux og kun bruger det som våben til
at eliminere evt. konkurrenter med, store som små. Dette er ikke kun
ærgeligt, men også et problem, da det dræber innovationen, eller i
det mindste sænker kvaliteten af denne til et kvalitetsmæssigt lavt
niveau. Dette er naturligvis en del af pointen med frit programmel. RMS
har ofte udtalt, at han hellere vil bruge halvdårligt programmel,
som er frit, end noget andet. Mange andre har truffet det valg også,
og det er blevet lettere for flere at træffe det valg efterhånden som
tiden er gået.
Et væsentligt problem ved frit programmel er, at det oftest foræres
væk, hvilket er det samme som at sætte prisen til nul kroner, og hermed
forsvinder prisen som konkurrencefaktor, hvilket er et stort problem,
hvis man gerne vil leve af det i et kapitalistisk marked. Der er ikke
kun tale om, at konkurrencen er blevet (meget, meget) hårdere. Ved at
sætte prisen til nul forandrer man en række ting fundamentalt. Det
ligger stadig inhærent i kulturen, at frit programmel skal foræres
væk, selv om intet i filosofien siger noget om dette, men ikke desto
mindre lægges der sjældent skjul på, at det bruges som et våben. Her
er det interessant at bemærke den gamle købekontrakt her i landet,
K31, som blev brugt af det offentlige til at købe _hele_ programmet
inkl. kildekode og understøttende kode for at holde sig principielt
leverandørfri. Hvorfor dette ikke har overlevet står mig stadig
uklart. Det ville have været en farbar vej frem uden at give tab på
ytringsfriheden i programmeringssproget. Du har naturligvis ret her mht.
skaden af den lille virksomhed. Den lille håndværkers eneste chance
for at overleve i det morads er selv at vedligeholde og producere frit
programmel til en lav løn i mange år, og vel at mærke på projekter,
der giver den rette mængde prestige og opmærksomhed, for overhovedet
at have en chance for noget mere end middelmådigt.
> Min konklusion er nok foreløbig, at problemet måske er en blanding
> globalisme og "forbrugerpsykologi". Det er nok slet ikke sundt at kunne
> forsyne hele verden med sine varer, og slet ikke i tilfældet med
> software, der intet koster at masseproducere. Måske hvis software og
> hardware altid hørte sammen, kunne vi have en verden med ikke tre men
> trehundrede operativsystemer. Vi har trods alt ikke brug for at vores
> nabo har det samme OS, blot at han kan læse de samme XML formater, som
> vi kan.
Interessant tanke. Charles Moore, opfinderen af Forth, har i mange år
selv underholdt den tanke (også i praksis), at behandle programmel og
maskinel som en helhed. Pudsigt nok ville den give ganske meget arbejde
til alle uden at devaluere arbejdet til en nedværdigende mekaniseret
rutine. Denne fremgangsmåde er realistisk set nok kun muligt, hvis man
arbejder på firmware eller med chips eller andet lignende maskinel,
der kan leve højt og flot på frit programmel (eller public domain for
den sags skyld, som Forth på og uden for chips ofte er).
Efter hele denne tirade, får jeg næsten lyst til at nærlæse Adam Smith
igen. Programmel og dens næsten virkelige virkelighed flytter mange sten
ved de grundlæggende opfattelser af verden, der ligger til grund for
Adam Smiths principper.
Venlig hilsen
Dennis Decker Jensen
|
